Ifølge kalenderen er sommeren startet. Uanset om vejret herhjemme følger med eller ej, betyder det for langt de fleste også ferie og familietid. Derfor er hele juni måneds tema på Petit Podium dedikeret til Sommerferie. Korte storbyferier, charterrejser, sommerhus, langdistance, roadtrip eller togtur. Mulighederne er mange, men for alle på Petit Podium inkluderer det hver gang også børnene.

I denne måned får du på Petit Podium således inspiration til alt hvad der behøves, hvis du skal holde ferie. Uanset om du skal udenlands eller bliver i Danmark, om du skal af sted med store eller små børn, på en kort smuttur eller langvejsrejse, vil vi hele måneden gennem b.la konkurrencer, temaindlæg, tests, debatoplæg, guides og gæstebloggere inspirere og vejlede til en vellykket sommerferie af en hver art.

Igen har vi udvalgt fire rejserelaterede indlæg fra vores blogs arkiver, som I finder nederst på forsiden lige her. Og helt som vi plejer, forkæler vi jer med en lækker temakonkurrence, denne gang fra designbutikken So Last Season!

I månedens tema-konkurrence kan du nemlig vinde et gavekort til So Last Season til en værdi af 2000 kr., så både din og ungernes kuffert har rig mulighed for at blive opdateret og klar til sommerferiens strabadser.

So last Season er en designbutik, der som navnet antyder, næsten udelukkende sælger varer fra sidste sæson. Butikken ligger f.eks inde med mærker som Miu Miu, Chloé, Ann Sofie Back og Wackerhaus. På sko- og taskefronten kan man vælge mellem for eksempel Marc Jacobs, Stella McCartney, Yvonne Kone og Minimarket. Du kan altså bargain-shoppe til en værdi af 2000,-  hos So last Season, hvor priserne ofte ligger mellem 50% og 80% af, hvad samme varer kostede sæsonen før.

Så ja, der skulle være rig mulighed for at familien bliver sommerklar med månedens tema-præmie!

 

Rigtig god sommer fra alle os på Petit Podium – vi glæder os til at rejse med jer!

Find konkurrencen i sidebaren eller Lige her.

Trackbacks

  1. [...] anledning af vores juni tema her på Petit Podium og kalenderens frække insisteren på sommertid, tænkte vi, det var på sin plads at dele et par [...]


Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. Husk at udfylde felter markeret med *

*