STORBY

Ingen storbyferie uden shopping, cafebesøg, byvandring og udflugter til urbane åndehuller, og derfor er det vigtig med en luftig kjole i krølfrit (!) bomuld, der er nem at tage af-og-på, når man står i et varmt prøverum. Gerne i mørke farver, der camouflerer snavs og evt. svedskjolder ;)

Derfor elsker jeg denne budgetvenlige A.P.C. Madras bomuldskjole med lurexstriber, som jeg selv anskaffede mig, inden vi tog til Paris. Der stod den sin manddomsprøve med bravour, fordi den er smuk og behagelig på alle tider af døgnet, og forcerede både shopping, udstillinger, picnic, legepladser, cafebesøg,  sejlture og sammenfoldning-af-klapvogn-med-baby-på-arm med lethed.

Samtidigt var kjolen så dekorativ i sig selv, at den ikke behøvede mange accessories eller omfattende hår- og makeupstyling. Faktisk var et par fine cat-eye solbriller fra Tom Ford og en skuldertaske (så man har hænderne fri) alt jeg behøvede. Den smukke crossover skuldertaske fra See by Chloé har længe stået på mine ønskeliste, fordi dens bohemede poselukning både tiltaler mig æstetisk, men i særdeleshed også praktisk, idet man ofte kun har en hånd til manøvrere med, når man jonglerer med sin baby.

Når aftenrøden omslutter resterne af dagen, er det tiltrængt med en god cardigan at lune sig under. Den lækre N. Peal Cashmere cardigan ville være en perfekt sammensvoren at ty til, for dens lange, casual siluet er flatterende til alle, og i en rask vending kan cardiganen sagtens bruges som halstørklæde istedet.

Alternativt som plaid over kolde sommerben, der fletter tæer ;)


SOLFERIE

Hvis jeg koncentrerer mig rigtig hårdt, kan ammehjernen godt huske, dengang solferie var lig med at ligge som en salamander og dase i solen.. Det har jeg dog på fornemmelsen ikke helt er tilfældet, når man har små børn ;)

Der skal tumles, leges, plaskes og bygges sandslotte, samt bære de små guldklumper fra tid til anden, og derfor forestiller jeg mig absolut at pakke en badedragt, hvis jeg skulle på solferie. Og denne dyblilla sag fra H&M er simpelthen et fund til prisen! Perfekt med en budgetvenlig badedragt, når det er så få dage om året, man bruger dem.

Tilgengæld ville jeg investere i et fantastisk badehåndklæde, der kunne peppe selv den mest slidte solseng op. Gerne dette fantastiske af slagsen fra Missoni, som passende kan bruges i det daglige.

Henad eftermiddagen, eller når vi skulle op efter svalende forsyninger i den nærmeste iskiosk, ville jeg iføre mig “Athena” sandalerne og denne boucléjakke fra Paul & Joe Sister, der med sit elegante look og børnevenlige materiale, utvivlsomt ville løfte ens outfit og stadig kunne bruges, når ferien er slut.

Hvis ikke man skulle føle sig som en græsk badenymfe på ferie.. hvornår så?

SOMMERHUS

Sommerhus handler om afslapning, lyse aftener på terrassen med pil-selv-rejer og rosé, naturligvis iført hyggetøj, der kan tåle pletter fra koldskålen ;)

Det ville bukserne fra Soft Gallery* med det sprudlende isvaffelprint være perfekte til sammen med den smukke koralfarvede strik fra Theyskens’ Theory. Skødesløst, sommerligt, og perfekt til lange eftermiddage med en god bog, spontane strandture, eller bare på indkøb i det lokale supermarked. Bukserne findes både til voksne og børn – en campinghabit, jeg absolut ikke ville have noget imod at dele med min datter ;)

Sættet kræver ikke meget andet end en hvid tank, og her sværger jeg til American Vintage, hvis basisvarer er så uendeligt bløde og holder form, farve og kvalitet vask-efter-vask. Tilsæt de smukke Marlene Juhl Jørgensen øreringe og et par skønne sokker for hverdags-extravagance, og så kan ferien bare komme an!

Hvem der bare havde et sommerhus..

 

Fælles for alle tre sæt er, at de med lethed kan kombineres på kryds-og-tværs og ville føre dig stilrigt igennem hele sommeren, hvis du går all-in, og anskaffer dig det hele ;) Det ville jeg ønske, jeg kunne!

Hvilken ting er din favorit?

 

*Blev forhandlet hos Lille Figaro, nu udsolgt.

  1. Marina siger:

    Ikke dårligt, ikke dårligt… Jeg vil nok kaste min kærlighed på bukserne fra Soft Gallery. Er på jagt efter et par bløde – men alligevel chikke – bukser, der kan bringe mig bare lidt fashionabelt gennem sommeren som nybagt mor.

    • Uhh, de er også blandt mine favoritter (sammen med Missoni badehåndklædet – er det ikke fantastisk?)

      Jeg er simpelthen så ærgelig over, at bukserne er nået at blive udsolgt, mens jeg var på ferie.. de ville virkelig være perfekte til hyggebukser! Og jeg kunne ikke forestille mig noget mere behageligt at iføre sig, som nybagt mor <3

  2. Ann-Sophie, godt nok har jeg ingen baby og rigeligt med hænder, men den taske ville godt nok også give fantastisk god mening over min skulder, er jeg sikker på. puh ha da.

    • Meget, meget enig, Ditte!! Faktisk er jeg sikker på, at din skulder insisterer på et snarligt stævnemøde med netop den taske! Den er så lækker, jeg kan næsten ikke overskue det..


Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. Husk at udfylde felter markeret med *

*